Honningkagernes historie

(Fra bogen: Hjerternes By af Henri Nissen)

Da Brødremenigheden i 1773 begyndte at anlægge byen på de bare marker, var det vigtigt med en bager.

Formentlig var der allerede fra starten flere, men man véd, at Christian E. Rasch i foråret 1783 indrettede sig i halvdelen af apotekerbygningen i Lindegade med et Pfefferküchlerei. Dvs. et bageri, der bagte krydderkager, småkager og honningkager, som på tysk hed Lebkuchen.

Den gang spiste almindelige danskere kun rugbrød til hverdag og hvedebrød (franskbrød) om søndagen. Og det blev hurtigt for gammelt. Men “peberkager” kunne opbevares over lange perioder og stilles frem, hvis gæster uanmeldt dukkede op.

Men bager Rasch han havde meget svært ved at leve af sit erhverv.

Muligvis kunne han heller ikke skaffe honning nok. I hvert fald fremgår det af de gamle papirer, at han har anmodet kirkens og byens ældsteråd om at få eneret på egnens honning. Men da der også blev brugt honning til bryggeri af malt på Tyrstrupgård, hvor der var øl-bryggeri, kunne man ikke imødekomme Rasch, som døde fattig i 1799.

Parykmageren

Achtnich-MINIImidlertid var hatte- og parykmager Immanuel Martin Achtnich i 1785 flyttet til Christiansfeld fra brødremenighedsbyen Neudietendorf. Han opdagede hurtigt, at der ikke var det store salg i parykker eller hatte i Christiansfeld-området.

Achtnich var blevet gift med en frøken Brodersen fra Humstrup i Sydslesvig, lige syd for Tønder. Hun kendte til at bage ekstra gode honningkager hjemmefra, og Achtnich havde selv lært noget om bagerhåndværket hos en onkel. Altså gik de i gang med at bage honningkager i køkkenet, som Achtnich solgte for at supplere deres små indtægter.

Da bager Rasch døde i 1799 overtog de bageriet og gjorde honningkagerne til deres speciale. Achtnichs flyttede nu bageriet hen i deres hus i Lindegade 27 (et gult hus, hvor der indtil for nylig var bladkiosk). Og med fru Achtnichs opskrift gik honningkagerne som varmt brød. Helt i Kolding og Haderslev solgte han på markedet så mange honningkager, at han engang måtte sende bud hjem efter flere, og de slap også op.

Honningkagebyen

Snart var christiansfelder honningkager et begreb i hele Sønderjylland og de bredte sig derfra til resten af Danmark.

Christiansfeld blev honningkagebyen. Og det blev en tradition for de mange besøgende og turister, som altid er kommet til Christiansfeld, at de skulle have nogle honningkager med hjem. Nogle af de “ægte” vel at mærke og ikke de sølle efterligninger.

Achtnich-familien fortsatte som bagere i flere generationer. Man sagde, at der altid var én bager og én præst blandt sønnerne. Men efter krigen i 1864, hvor Sønderjylland blev erobret af Tyskland, solgte en af Achtnich-sønnerne fremstillingsretten til Christiansfelder-honningkagerne til et konsortium i Silkeborg, som senere blev nedlagt.

Efterfølgeren Emil Achtnich overtog senere “Brødremenighedens Bageri” på hjørnet af Kongensgade og Lindegade og gjorde det til honningkagebageri ved siden af konditorkager og det daglige brød.

Også et “Brødrehusets Bageri”

I baghuset overfor lå “Brødrehusets Bageri”. Det forsynede beboere i Brødrehuset med dagligt brød. Her boede til tider 80 svende og 30 lærlinge på sovesalen, og desuden mange enlige mænd på værelserne.

Bageriet lå i vestgavlen af baghuset, men i 1930 åbnede bager Johannes Schmolke en butik i forhuset. Bageriet fortsatte i tre generationer, indtil Brødrehuset brændte og bageriet blev flyttet ud i byens industrikvarter. Der gik imidlertid for lang tid fra branden indtil bageriet igen kunne levere til sine kunder rundt i landet, og Schmolke måtte afhænde det moderne bageri til Villy F-kager ved Horsens, der fortsat markedsfører de originale honningkager fra Brødrehusets Bageri.

Achtnich-familiens bageri i Lindegade 27 (kiosken) blev overtaget af Friedrich Mehne, som var svoger til Emil Achtnich. De var nemlig begge gift med døtre fra gården “Frøruplund” på den anden side af den nuværende motorvej. Emil Achtnich blev kaldt for Sukkerbageren og i 1905 valgt til borgmester. Han opgav efter nogle år helt at være bager og brugte al sin tid på borgmesterarbejdet. Indtil 1872 havde Ældsterådet (for kirken) også været byråd. Men det blev ændret, da byen blev opgraderet til “flække” – en mellemting mellem en by og en købstad.

Achtnich var den sidste borgmester, som kom fra Brødremenigheden. Da Sønderjylland blev genforenet med Danmark, solgte de to bagermestre Achtnich og Mehme alt, hvad de ejede og flyttede til Tyskland. Og Brødremenigheden købte den hemmelige opskrift af Emil Achtnich.

Men Achtnich mistede dog sin formue ved den voldsomme inflation i Tyskland. Mehne købte derimod et bageri i List på Sylt og klarede sig.

Kongelig Hof Leverandør

To brødre, Carl og Ernst Obst fra en gammel bagerslægt i Haderslev, overtog nu Brødremenighedens Bageri med den specielle opskrift på honningkager. De solgte også is. Carl faldt imidlertid fra, og Ernst døde som ung under 2. verdenskrig. Hans enke førte bageriet videre sammen med sin svigerinde, som hele byen kaldte “Tante Rosi”. I 1957 overtog en bagersvend, Christian Petersen,
bageriet og drev det helt til 1969, hvor Aage og Aase Schmidt fra Gestrup ved Agerskov overtog bageriet. De fornyede udvalget af honningkager og opnåede efterhånden et stort engrosalg til hele landet fra bagerbutikken, som også var blevet Kongelig Hof Leverandør. Jævnligt holdt der en kongelig bil udenfor, når medlemmer af Kongehuset lige skulle have en kage med til kaffen! Og til bryllupper på Amalienborg blev der også bestilt honningkager i Christiansfeld.

Bagerlauget – og den hemmelige opskrift

Efter at den sidste bager i sommeren 2007 forlod bageriet, ønskede Brødremenigheden nu det gamle hus restaureret, før man fik en ny bager ind.
Da det ikke straks lykkedes at skaffe penge til at bygge et nyt bageri, stod bageriet gabende tomt. En gruppe borgere oprettede derfor et frivilligt Christiansfelder Bagerlaug, som lejede det tomme bageri og indrettede café med honningkager fra Tyrstrup Bageri. Dette bageri blev grundlagt af en bagersvend fra Brødrehusets Bageri, som også kendte den hemmelige opskrift.

Efter en gennemgribende restaurering af bageriet overtog en kendt chokolade-specialist i 2011 stedet. Kim Rasmussen har vundet adskillige priser for sin chokolade (Xocolatl i Haderslev). Nu har han kastet sig over at udvikle honningkagerne tilbage til noget, der ligner det oprindelige – men samtidig er ekstra lækkert.

Han fortæller, at honningkagerne ofte er blevet fremstillet efter spareopskrifter, hvor der blev sparret på honningen og hvor chokoladen ofte var en efterligning. Men for Kim er det en passion kun at bruge de bedste råvarer. Udover den bedste honning, skaffer han verdens bedste chokolade hjem fra Valrona i Brazilien. Da man i 1783 ikke brugte hvedemel som i dag, bruger han gerne rugmel og økologisk hvedemel fra Skærtoft Mølle på Als. Her maler man nemlig melet på sten. Derved beholder kornet sine gode egenskaber og smagsstoffer, som ellers ofte går tabt i møller, der bruger jern til at male kornet. Og den eksotiske krydderiblanding, som stammer fra de gamle opskrifter, er naturligvis også økologisk.

Så Kims honningkager er noget mere sofistikerede og lidt dyrere end dem, man køber i supermarkedet. I det gamle bageri er der nu indrettet konditori, så man kan sidde på gamle hvimalede kirkebænke og nyde de forskellige slags honningkager. Gennem et vindue kan man endda følge fremstillingen i bageriet.

Honningkagerne er derfor så tæt på den ægte og originale opskrift, som de kan komme. Men – skal vi være ærlige – så er de noget mere lækre end de tørre honningkager, der blev bagt i 1783. Generelt kan man sige, at honninghjerterne er tørre som i gamle dage, mens de øvrige honningkager smager af mere.

Honninghjerter brugt til forlovelse

Der er en særlig romantik forbundet med honninghjerter.

Tidligere var det skik at gå til præsten for at få offentliggjort en forlovelse mellem et ungt par. Præsten tog ved en sådan lejlighed et honninghjerte, brød det midt over og gav en halvdel til hver for at stadfæste den hjertelige forening af de to.

I dag kan man også dele et honninghjerte – om ikke hos præsten – så i det mindste i den samme by, hvor de kyseklædte piger og mændene med de bredskyggede hatte færdedes.

I Kolding kommune har borgmesteren nu indført, at der serveres honningkager ved officielle besøg. Ligesom man på Københavns Rådhus serverer pandekager. Det har Kolding kommune valgt efter at Christiansfeld blev en del af kommunen.

8 thoughts on “Honningkagernes historie

  1. Frank Dirkse

    Dear sir, or madam,

    We’re three students of the University of Amsterdam and for our final project we have “to introduce” a Dutch brand on the Danish market. We will make a marketing communication plan and when this is done, three students of the University of Aarhus will make a media campaign. We’re not yet linked to them so we need to do research on the Danish market to get our information. So we would like to ask you to help us a little bit about the bakery market of Denmark.

    We have chosen a Dutch delicate (http://knolskoek.nl) from Groningen (northern part of Holland) what’s made by a small bakery, founded in 1929. The product is like “gingerbread” (honingkege) and produced by a small amount in ten different tastes. They sell their product by other small bakeries in Groningen and in some supermarkets in the area of Groningen.

    Some different tastes they produce:
    • With nuts
    • With raisins
    • With chocolate
    • With candy (sugar)

    Because it’s a quite specific product it’s difficult to find good information on the internet about some similar products in Denmark. Finally I found this story of Christianfeld and their Honingkege, so maybe you could help us a little bit.

    If you want to help us, please would you like to give us answer on the next questions? Or as much as possible of course!

    • Is there a honingkege who’s produced in a bigger amount, and what is the brand of it?
    • What is a quite similar product and is a “competitor” of honingkege in Denmark?
    • Would you like to add some pictures of the products (with packing)?
    • Could our Knolskoek be successful in Denmark?
    • What taste like Danish people the most, or is popular?
    • Maybe it’s not necessary but if we’ve in a further stadium still some questions, may we send you an e-mail again?

    We will thank you very much for answering our questions. If you’ve some questions for us, don’t hesitate to contact us!

    With kind regards,

    Jorick, Remco en Frank

    Svar
  2. susan

    Mange tak for en rigtig god artikel om honningkagens historie. Jeg synes der er så meget historie omkring Christiansfeld, at jeg må igen besøge byen, og det vil jeg gøre den 24. november 2015.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *